Til forsiden
  • Til forsiden
  • Kontakt os
  • Sitemap
  • Alfabetisk oversigt
  • English version
Forside

Arbejdsmiljødata

Her kan du finde tal om arbejdsmiljøet i Danmark. Her er oplysninger om arbejdsmiljø og helbred og om psykisk arbejdsmiljø, og der er tal for hvem, der kommer på hospitalet.

 

Arbejdsmiljø og helbred blandt selvstændige og lønmodtagere - 2005

I Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte kan du se, hvordan den danske arbejdende befolkning har det. Du kan se i hvilke job og brancher, der er hvilke arbejdsmiljøproblemer, og du kan følge med i om det bliver bedre eller værre. Denne undersøgelse bygger på svar fra over 8000 personer i Danmark. Undersøgelsen bliver i daglig tale kaldt NAK, som står for Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte.

 

Psykisk arbejdsmiljø - 2005

Her kan du få et overblik over det psykiske arbejdsmiljø i Danmark. Her er resultaterne af 3.500 danske lønmodtageres besvarelser på spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø og helbred.

 

Hvem kommer på hospitalet? - 2005  

Her kan du se hvilke sygdomme, der er i de forskellige job og brancher. Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret (EHR) giver dig et indblik i omfanget af sygdomme, der er så alvorlige, at de har krævet kontakt med et hospital. Du kan samtidig finde ud af om dit job eller din branche er bedre eller værre end gennemsnittet for danske erhvervsaktive mænd og kvinder. 

 

Arbejdet med sikkerhed og sundhed - 2006

Her viser vi resultaterne fra en undersøgelse, der skal følge udviklingen i danske virksomheders forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Viden om det forebyggende arbejde gør det muligt for virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og regeringen at forbedre og øge arbejdsmiljøindsatsen.  Undersøgelsen "Arbejdet med sikkerhed og sundhed" bygger på svar fra næsten 6.500 virksomheder fra 49 forskellige brancher. Svarene giver et samlet billede af, hvordan de danske virksomheder prioriterede det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i 2006.

 

Hvem førtidspensioneres? - 2002-2006 (Under opdatering) 

I Erhverv og førtidspensionering vil du snart kunne se om dit job eller din branche har flere eller færre førtidspensioneringer end gennemsnittet for danske erhvervsaktive mænd og kvinder.

 

Sidst opdateret: 2. oktober 2008

 


Opdateret 14-12-2010

Udskriv Udskriv

blank

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø | tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01