Til forsiden
  • Til forsiden
  • Kontakt os
  • Sitemap
  • Alfabetisk oversigt
  • No English version of the current page
ForsideArbejdsmiljødata

Arbejdet med sikkerhed og sundhed - 2006

Resultaterne, der præsenteres her, er fra en undersøgelse, der skal følge udviklingen i danske virksomheders forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Viden om det forebyggende arbejde gør det muligt for virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og regeringen at forbedre og øge arbejdsmiljøindsatsen.

 

Arbejdsmiljøansvarlige og medarbejderrepræsentanter på ca. 10.000 virksomheder blev i 2006 bedt om at svare på et spørgeskema om virksomhedens forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Der kom svar fra næsten 6.500 virksomheder fra 49 forskellige brancher. Svarene giver et samlet billede af, hvordan de danske virksomheder prioriterede det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i 2006.

 

Undersøgelsen vil blive gentaget efter 3-4 år, hvilket gør det muligt at følge udviklingen i virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

 

Se alle besvarelser for en bestemt gruppe

Sammenlign besvarelser på tværs af grupper

 

Undersøgelsen er et af tre elementer i Beskæftigelsesministeriets overvågningsprogram. De øvrige to elementer omfatter overvågning af risikofaktorer og helbredsforhold eller -skader samt overvågning af de øvrige arbejdsmiljøaktørers (typisk rådgivere og arbejdsmedicinske klinikker) forebyggende aktiviteter. Hele overvågningsindsatsen er financieret gennem en selvstændig bevilling på Finansloven.

 

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem Arbejdstilsynet (AT), Danmarks Statistik (DST) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

 

Kontaktperson:  Gry Grundtvig 

Læs mere

Rapporten ” Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV)”. Af Fløcke T, Sønderstrup-Andersen H, Roepstorff C & Mikkelsen KL. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.

 

Rapporten " Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV) - Metode- og bilagsrapport". Af Fløcke T & Sønderstrup-Andersen H. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.

 

Faktaarket ” Store virksomheder har mere fokus på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde”. NFA, 2008.

 


Opdateret 21-12-2010

Udskriv Udskriv

blank

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø | tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01